Skærbækgaard

Skærbækgaard er en særdeles attraktiv landejendom for den aktive familie, der samtidigt søger naturen, ro og fred til fordybelse og samvær i en moderne og klimavenlig bolig. Intet er overladt til tilfældighederne i dette smukke landsted, som er nyopført i 2011, og som ligger fuldstændigt ugenert for enden af Stasevangsvej og op mod skoven. En særdeles sjælden og eksklusiv beliggenhed på landsiden af Hørsholm.

De 633 m2 i hovedhuset giver plads til både børn og en bolig for hushjælp eller familiens senior, samt kontor for liberalt erhverv, og i de 647 m2 landbrugsbygninger kan der hurtigt indrettes plads til 4-6 heste, kvæg-hold, høns, får eller hvad man måtte have ønske om.

Bemærk at huset er Energimærket B, og med en mindre investering kan hæves til A2010.

Naturen har været god ved området og de 4 indhegnede folde omkring bygningerne vil enhver hest misunde, fordi der er både sol, skygge fra træer og eget shelter, frostfrit vand og masser af græs. Hegnene er solide træhegn med el-tråd, så de kan være i fred. Ridebanen er på skæve mål, men også indhegnet som luftefold med eget shelter og frostfrit vand.

Af de i alt 17,5 + 3,0 ha ligger en del lidt væk fra ejendommen, men giver mulighed for høslæt, samt jagt og fiskeri på egen jord og i egne søer.

SKÆRBÆKGAARD - Stasevangsvej 9